
OBS: Dette arrangement er ved en fejl angivet til den 23/5. Den rigtige dato er den 16/5!
Tirsdag d. 16 maj er det tid til den årlige kirketur. Vi skal ikke så langt væk, men man behøver jo ikke komme langt væk for at se noget unikt. Turen går først til Sankt Bendts Kirke i Ringsted, hvor vi får en rundvisning i den imponerende kirke, der emmer af både kirkens og Danmarks historie. Efter vi har set kirken, kører vi en tur gennem det danske forårslandskab og ender ved Skjoldenæsholm, hvor der traditionen tro vil blive serveret en kop kaffe og en ostemad. Der er afgang fra Stenlille kirke kl. 17:15 og Stenmagle kirke kl. 17:20. Tilmelding til kordegn Helle Holm på mail: stenlille.sogn.km.dk eller på telefon: 24 52 36 63. Husk at skrive/fortælle, hvor I står på. Det koster 80 kr. at deltage, som opkræves kontant i bussen.