I Stenlille og Stenmagle foregår konfirmationen på 7. klassetrin, og undervisningen begynder umiddelbart efter skoleårets begyndelse i 7. klasse.
Alle skoleelever får i god tid besked om tilmelding til konfirmation. Forud for konfirmationen går en sæson med undervisning i den kristne børnelærdom. Undervisningen foregår en gang om ugen i sognegården i Stenlille og kirkegang hører naturligvis med til undervisningen :-)
Undervisningen ligger i den periode, der udgør de to første skoletimer, og man skal selv sørge for transport frem og tilbage For at kunne blive konfirmeret skal man være døbt. Kontakt præsten for at få flere oplysninger.
Traditionelt ligger konfirmationen i Stenmagle altid Store Bededag og i Stenlille Kristi Himmelfart. Der er plads til 9 konfirmander i Stenlille ad gangen fordelt på 3 konfirmationer: Kl. 9, 11 og 13. Der tilbydes også konfirmation lørdag efter Kristi Himmelfarts dag kl. 11.00 (her er der også plads til 9). Som udgangspunkt har sognebørn første prioritet, men alle børn der går på Stenlille skole tilbydes undervisning og konfirmation, hvor der er plads. Vi kender først til fordelingen efter tilmeldingen. Alle får svar på dag og tidspunkt inden sommerferien.
Fremtidige datoer
Stenmagle | Stenlille | |
2022 | 13. maj | 26. maj + 28. maj |
2023 | 5. maj | 18. maj + 20. maj |
2024 | 27. april | 9. maj + 11. maj |
Da Store Bededag er afskaffet fra 2024 har vi valgt at lægge konfirmationen i Stenmagle den efterfølgende lørdag = 27. april 2024. Øvrige fremtidige konfirmationsdatoer vil blive annonceret snarest.