Hvorfor skal vi i kirke 10 gange?

Det er et spørgsmål, som vi præster tit får af vores nye konfirmander. Vi har nemlig den tradition i alle fire sogne, at vi gerne vil have at konfirmanderne kommer i kirke inden deres konfirmation. Nogle konfirmander synes, det er helt vildt meget at skulle gå i kirke. Men faktisk er det ikke noget, vi præster har fundet på bare for at pine konfirmanderne.
 
I bekendtgørelsen for konfirmation står der:
”Adgang til at blive konfirmeret har enhver, der er døbt med den kristne dåb, har modtaget forberedelse til konfirmation og er fortrolig med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste. Det påhviler præsten at påse, at de anførte vilkår er opfyldte”.
 
Man skal altså have modtaget undervisning – og man skal kende til folkekirkens gudstjeneste. Undervisningen giver sig selv – kirkegangen er nødvendig for at blive fortrolig med folkekirkens gudstjeneste. For at få fortrolighed så må det gentages nogle gange – tallet 10 er et skøn.
 
Ofte har konfirmanderne ikke været så meget i kirke siden deres dåb, og fortroligheden med hvornår der læses, hvad der læses, og hvilke ritualer og bekendelser der følger med, er som udgangspunkt meget nyt, når man begynder til præst.
 
Mange har måske været minikonfirmand og gået til børnegudstjenester, men højmessen har konfirmanden ikke ”dyrket” så meget. Vi præster ser da heller ikke så meget til vores konfirmander året efter konfirmationen, som det år de går til præst.
Men når vi ser tidligere konfirmander til højtider eller handlinger, så er det altid et glædeligt gensyn!
 
Hvorfor skal vi så komme i kirke 10 gange?
Ligesom man ikke får noget ud af at se fodbold, uden at kende reglerne, så får man heller ikke så meget ud af at gå i kirke, hvis man ikke aner, hvad der sker. Det er primært det, som det handler om, når de 10 krydser skal drives ind.
Erfaringen vil vide, at den fortrolighed, der opnås som konfirmand, lægger grundlaget for resten af voksenlivets gudstjenesteliv.
 
Som når man én gang har forstået sammenhængen i en fodboldkamp, er det også med kirken. Fortroligheden og forståelsen sætter sig til brug for resten af livet.
Og kirken står, hvor den har stået siden 1100 tallet, og døren er åben, lige når du har brug for det og lyst til at komme resten af livet. Både alene og med dine børn og børnebørn.